Catering til dit bryllup

Bryllup – livets store dag

For de fleste mennesker, er brylluppet et af livets helt store begivenheder, og der bruges store ressourcer på, at dagen bliver uforglemmelig for både brudepar og gæster.

En af de helt vigtige ting, der skal være på plads, hvis bryllupsfesten skal være en succes, er at maden er velsmagende og ser lækker ud. Er kødet sejt eller kartoflerne kolde, kan du være helt sikker på, det overskygger brudens kjole eller toastmasterens tale.

Vi garanterer en speciel smagsoplevelse til bryllupsfesten

Hos Ninas Mad lover vi dig lækker og velsmagende mad til bryllupsfesten.

Alle vores retter tilberedes fra bunden og med hjertet, og vores køkkenchef er ikke alene kreativ i sammensætninger, hun ved også, hvordan mad skal præsenteres for at tage sig bedst muligt ud.

En menu til bryllupsfesten, helt efter dine ønsker

Hvis du er i tvivl om hvilken menu, du ønsker serveret til dit bryllup, hjælper vi gerne med sammensætningen, men du kan også vælge en af vores faste menuer.

Hvis du allerede godt ved, hvad menuen til bryllupsfesten skal stå på, tilbereder vi den til dig.

Alt er muligt, kun fantasien sætter grænser.

Bryllupscatering, der er planlagt helt ned i detaljen

Med mindre, du selv har helt styr på menuen, afholder vi et møde inden bryllupsfesten, hvor vi gennemgår de forskellige muligheder, så vi får sammensat en bryllupsmenu, der lever helt op til dine ønsker.

Du kan selv bestemme, hvor mange serveringer, bryllupsmenuen skal bestå af, og vi kan selvfølgelig også levere lidt let til inden middagen, kage til kaffen, dessert og søde sager samt natmad, så al forplejning er på plads til hele dagen.

Det kan også være, du ønsker en bryllupsbuffet, det kan også lade sig gøre, så lad os hjælpe dig med at sammensætte en bryllupsbuffet, der vækker begejstring hos dine gæster.

Catering til bryllupsreceptionen

Vi kan naturligvis også levere lækre velsmagende minis eller lette retter til bryllupsreceptionen, og med mange års erfaring i bagagen ved vi, hvad der falder i god jord hos gæsterne, ligesom vi også kan beregne, hvor meget der skal til, så der ikke bliver en masse mad til overs.

Skal du afholde en bryllupsfest, og har du spørgsmål, eller vil du booke tid til en samtale, så kontakt os nu.

Hvis du har brug for hjælp

Ring til os på +45 22 71 77 78

Kontakt Strandsegården på mail

Skriv til os på ninasmad@gmail.com